Vi ser altid på havet, men sjældent fra havet – at forstå landet er i mere end sin ene halvdel at forstå vandet, forstå vandets vej og dets kraft. Efter i mange år at have drømt om at sejle nær horisonten byggede jeg i 2003 en vestgrønlandsk kajak (se også »Østgrønlandsk kajak, 2005«).

Sjældent har noget været så inspirerende som at se formen vokse ud af de spinkle træstykker, for pludselig at danne krop over et fartøj. Fra nu af er vandet og landet ét og lader sig ikke adskille.