|
|
|
|
Med takten af murpiller og støbejernssøjler står identiteten af den gamle industribygning klart – et stærkt motiv i sig selv, som gennem årene er blevet skjult af kontorlandskabets bordgrupper og overfyldte reoler.
Fra en gængs kontorindretning ændres tegnestuen til en scenografisk rumlighed. Garderobens nicher styrkes med rumhøje spejle imellem søjlerne. Et tomrum efterfølger ankomsten og mødes af kernen: ‘RED-BOX’, som er tegnestuens katalog og fælles erindring. Reolerne iklædes birkefiner og skaber langsgående horisonter, og for enden af rummet opbygger de bibliotekstårne. Bordene arrangeres i øgrupper, som imellem søjlerne samles til ét langbord. Den røde farve er gennemgående som tegnestuens identitet imod de hvide mure.
|