Nordhavns-området ligger, med et utroligt potentiale for Hovedstadens udvikling, endnu i dvale med Havnens ejerskab. Projektet forsøger stedsbestemt at etablere en række rumlige tilstande, der tager afsæt i den enkelte positions arkitektoniske kvalitet og dens horisont.
I transpositionen underkendes masterplan som redskab – matriklerne opbrydes som begreb, og funktioner tillades at overlejre i de enkelte delområder.

Ved fortsat at fokusere på én eksisterende stedlig kvalitet opnås en række felter, der over tid kan udbygges, men som også fortsat vil kunne ændres uden at nedbryde de tilgrænsende felter. Rummet er her på det kunstige land fortsat på vej i sin bebyggelse og finder ikke noget tidsbestemt endeligt for sin helhed – dets eksistens afhænger alene af den fortsatte udvikling, her, hvor elementerne, havet og solen er så stærke på pynten af indsejlingen til København (se også »Triadens kant«).