Samtidig med at Kay Fisker opfører Det Danske Akademi i Rom, påbegyndes planlægningen af Brøndby Nord – begge som kvalitative yderpunkter i et omfattende værk. Kender man de to projekter, genfinder man et betydeligt sammenfald i de arkitektoniske motiver. Og især er ligheden imellem den urbane skala i bebyggelsen og proportioneringen af Piazza Navona bemærkelsesværdig.

Sammenbygget som en slange, vekslende imellem parkeringsrum og haverum, er der imod syd ved banelegemet placeret 8 langhuse. Imod nord er slangens horisontale bevægelse afløst af 3 punkthuses vertikalitet, der sætter skala i Roskildevejs møde med det store landskabstræk i Vestvolden.

De gamle facader renoveres og efterisoleres, og deres indgangspartier fornys. Trappeopgangene tilføres ekstra lys fra en transparent brystning. Proportionen af gavlpartierne af højhusene styrkes ved en mørk inddækning i naturpatineret zink. Nedgravet i bakken mellem punkthusene opføres et nyt fælleshus.