Fra vest tager vinden tilløb ind over Fælleden for at storme ind imellem de høje huse – Ørestaden har, som ikon på den moderne by, bevidst fravalgt kroppens skala og flere steder mistet intervallet i sine facader.
Huset forsøger, på trods af den laveste m²-pris i karréen, at indarbejde en plastisk facade og opløse lejlighedsplanen over en fortanding ud til ‘skovrummet’, som er byens hovedstrøg. Rotationen omkring de indre trappekerner og additionen af badekabiner bruges som rumskabende element i de gennemlyste lejligheder, hvor stuen udkrages over hjørnet.

Den franske altan er udviklet imellem husets flanger, der, som vertikalt element, sammen med de to tårne for røgslusede trapper, anslår husets takt over den fortandede bygningskrop. Imellem tårnlejligheder skabes husets fælles tagterrasse, imens der imod det indre karrérum hæves et haveplateau for fællesaktiviteter.