På en sydvendt skråning ned til Utterslev Mose, med udsigt til de sidste horisonter af Københavns profil, strækker bebyggelsen sig ned over skrænten. Muren er én fortsat bevægelse, der afsætter sit relief af tegl i skrænten, hvor husene indbyrdes skærer sig ned for hvert deres udsyn. Bag murene optager haverne niveauer og giver hvert hus sin del af solen morgen som aften.

Huset udspilles over to retninger, hvor den ydre tilsluttede fremtræden af bebyggelsen i sit indre afløses af en fortsat åbenhed i underetagen, der gradvis snævrer sig sammen opad og etablerer de private rum øverst.

Med trappen og niveauet som redskab arbejder den åbne stueetage fortsat med overlejringen af de to retninger i en forbindelse mellem det indre rum over gårdhaven til horisonten af mosen og byen.