|
|
|
|
Bebyggelsen ”Ved Kirken” er opført i slutningen af 40’erne af J. Fehmerling. I sin proportionering, med de stramt symmetriske facader og underdeling i et fortandet gavlmotiv, er den tidstypisk for murstensfunktionalismen. Med sit eget indre rum står den mærkeligt tilbage her på hjørnet af Ringvejen, der trækker en anden tids hastige bebyggelser med sig.
De små lejligheder fremtidssikres ved renovering af køkken og bad, imens kammeret inddrages i den lysfyldte stue. Der gennemføres en tagrenovering, hvor de tilføjede karnapper er tro imod det arkitektoniske udtryk. I førstesalsplanet etableres enten åbne interne trapper til tagudvidelsen, eller trappeløbene fortsættes til nye selvstændige lejligheder.
|