Byggeskikken har ændret sig meget gennem årene – og de fleste af byens huse er klædt i plastmalinger eller cementpuds. De principper, de engang blev opført efter, diffusionsåbne mure og mulighed for at give efter for bevægelser i konstruktionen, er blevet overhørt. Resultatet er: mure der slår revner, maling, der bobler, og et indeklima med fugtskjolder eller skimmel.

I renoveringen tilbageføres facaden til en overflade af læsket kalkpuds, som tillader væggen at ånde. I modsætning til overflader af cementpuds og maling giver de tusindvis af kalkkrystaller en leg med sollyset.
Den gamle kalkteknik sættes i modspil af de moderne døre med deres minimerede karmareal. Dørplanet trækkes frem i facaden for at give en genspejling af trapperummets vertikale gennembrud i bygningskroppen. Om natten fremhæves det kraftige horisontale gesimsbånd af et up-/downlight.
I forhold til konventionelle produkter har de valgte løsninger med en merpris, som langt overskygges af de totaløkonomiske fordele ved at vælge langtidsholdbare løsninger. Ved at udbyde entreprisen i enkeltfag og som rådgiver at tage medansvar for fremdriften lykkedes det at trimme byggeriet til 73 % af et tilsvarende totaludbud.