Ned over skråningen er DTU’s campus opdelt i fire kvadranter, der atter er underdelt i gårdrum, hvor det præcise gavlmotiv er et bærende arkitektonisk element. Modsat de mange øvrige bygninger, der er opført efter samme skema, er laboratoriebygningen betinget af sin store respiration – derfor opbrydes den indre bygningsstruktur i etableringen af ‘rummet mellem rørene’, imens gavlene bibeholdes som motiv.
Imod nord flugtes glasgangen og dens struktur af hvide udkragede betonelementer af en række popler. De tre laboratorie-volumener danner bygningens fæster, imens deres mellemrum udfyldes af træ og bløde materialer belyst fra syd. I kontrast hertil er de sterile laboratorier alene belyst nordfra, hvor lysindfaldet er filtreret gennem poplerne og de mange glasskabe, hvor kemiens glasudstyr står til skue mellem de hvide betonflanger.
Gavlenes tillukning imod gårdene og den store udveksling af luft og væsker var styrende, mellem en plastisk facade i syd og lysets filtrering i nord.