Industrikvarteret har med sine egne lyde og de installationsfyldte bygninger en egen monotoni. Her er den præcise bygning indrammet af parallelforløbet mellem vejen og S-banen – uendelighedens monotoni i kvarteret bliver hér afløst af et vandreservoir, der imod sydøst trækker en grøn kile, hvor kvæget går på græs.
Oven på den eksisterende industribygning, der rummer værksteder i dobbeltetager efterfulgt af kontorarealer, placeres et nyt penthouse for direktionen. Et ovenlys åbner den eksisterende trappekerne op, som vender sin U-formede ryg til kilen. Efter trappen bliver tagbygningen let. Over de små terrasser, efter japansk forbillede, henvender de fire direktionskontorer og møderummet sig til kilen, imens et ovenlys samler dem omkring den store tagterrasse. Køkken og toilet er udformet som et møbel, der opdeler det centrale rum.