I skillelinjen mellem Nyhavn og Frederiksstaden mødes den snørklede middelalderby med det aksiale gadenet i Eigtveds rokokoplan. For enden af Kvæsthusbroen, midt på skillelinjen og på kanten til det store havnerum, der hvor rummet brat stopper op i en tom brandgavl af en ensidig gårdbygning, som slutter sig sammen med to pakhuse på hjørnet af Nyhavn, opføres en ‘glaskube’. I en accept af den typologiske dialog mellem de eksisterende bygninger og byen på stedet søger bygningen at foretage en afslutning af Kvæsthusbroens rum og dens betydning for indsejlingen gennem havnens rum.
På en plint roterer kuben omkring de to glaspaneler, hvoraf der imod havnen opstår et podie til restauranten og imod gaden en trappe for caféen.
Rummet for de rejsende er identiske præfabrikerede kuber, der orienterer sig ud imod byen og haven. Omkring det indre tomrum er de langs periferien monteret i et opstablet stålskelet, så der fra trapperummet i hver etageadskillelse dag og nat trænger lys ud og ind – bygningens puls for dette rastested.